Download PDF

Dennis Dalgaard Andersen

Technical Product Specialist - LED belysning

Profil

Udadvendt elektriker og elinstallatør med bestået autorisationsprøve og erfaringer fra både installations-, grossist- og producentbranchen.

Jeg er særdeles stærk indenfor belysning og intelligente bygningsinstallationer (IBI), herunder KNX, DALI, IHC og ZenseHome. Jeg har en enorm passion for især lys, som startede under mit arbejde som produktspecialist for IBI-produkter hos Lemvigh-Müller. Herefter fik jeg tilegnet mig mere ansvar på området, hvorefter det hele eskalerede. Sidenhen blev jeg tilbudt en stilling hos LEDVANCE som teknisk produktspecialist/product manager, som jeg takkede ja til. Jobbet har ledt til en bred erfaring indenfor de fleste typer LED-produkter. Her kan blandt andet nævnes LED-armaturer til de fleste applikationer, retrofit LED-lyskilder og LED-rør samt LED-bånd.

Jeg er meget løsningsorienteret, hvilket betyder, at jeg forsøger at tænke alle elementer ind i min rådgivning. Derfor er styring altid en del af min rådgivning af belysningen, ligegyldigt om det drejer sig om en helt almindelig on/off løsning, eller om kunden vil få mere gavn af en DALI, 1-10V, DMX eller trådløs styring.

Jeg vil karakterisere mig selv som værende en resultatorienteret og punktlig person med en innovativ tankegang. Jeg er meget analytisk og struktureret i mit arbejde, og jeg har stor interesse for tekniske løsninger. Yderlige har jeg erhvervet mig gode erfaringer med strategisk salg og markedsføring, handel af tekniske artikler fra Kina, leverandørforhandlinger og B2B. Jeg sætter en ære i at levere et gennemarbejdet resultat af høj kvalitet.

Jeg har i min fritid altid dyrket sport på et højere niveau. Derfor går der stadig sport i den. Dette er især  fodbold, badminton og kampkunst. Derudover er det også vigtigt for mig at have tid til min kæreste og min dreng.

Uddannelse

Jan. 2011Jan. 2013

Elinstallatør

Erhvervsakademi Sjælland

Elinstallatør med bestået autorisationsprøve, Erhvervsakademi Sjælland (Nykøbing F.)

Jan. 2007Jan. 2011

Elektriker

CELF

Elektriker med speciale i installations teknik, CELF (Nykøbing F.)

Jan. 1997Jan. 2007

Folkeskole

Holeby skole

Folkeskolens 9. klasse.

Certificeringer

2011: LK IHC Net
2011: LK IHC Control
2015: KNX Basic

Kurser

2008: L-AUS kursus
2012: Solcelle kursus
2012: Varme, ventilation og aircondition
2014: L-AUS kursus
2014: KNX eCampus
2015: Servodan DALI kursus
2015: Zensehome kursus
2016: DIALux evo – beregning af indendørs belysning – Begyndere
2016: DIALux evo – beregning af indendørs belysning – Øvede

Erhvervserfaring

Jul. 2016Nuværende

Technical Product Specialist

LEDVANCE A/S

Som teknisk produktspecialist er jeg ansvarlig for både intern- og ekstern
produkttræning af hele produktsortimentet. Som quality manager i Danmark, står jeg også for håndtering af store reklamationsager, samt ansvarlig for levere kompetente løsninger på teknisk tunge support opgaver (2. line support).

Jeg blev i december 2016 flyttet fra kundeservice til salg som betyder, at jeg stille og roligt udfaser mine support opgaver til fordel for slagsorienterede opgaver. Disse består primært i beregning  af kundepriser og tilbud, samt projektering og lysberegning af belysningsprojekter.

Jeg har siden min ansættelse i LEDVANCE, desuden fået tilegnet mig 4 ekstra ansvarsområder - såkaldte "champion" titler. Dette betyder at jeg sammen med en repræsentant, typisk fra UK og Benelux, repræsenterer det Nordiske marked, herunder Danmark, Sverige, Norge, Finland + de baltiske lande, Benelux og UK. I den sammenhæng er jeg med til at tilsikre, at vi i Norden får opfyldt de produkttekniske krav, som vi nu engang har til vores markeder. Produktområderne jeg repræsenterer er: LED retrofit lyskilder, LED armaturer, Electronic components (LED-bånd, drivere, styring) samt Smart produkter.

Sep. 2014Jun. 2016

Produktspecialist belysning og IBI

Lemvigh-Müller A/S

Opgaver:

- Forhandling og udarbejdelse af leverandøraftaler/kontrakter.
- Markedsanalyser og iværksættelse af nye forretningsmuligheder.
- Optimering af eksisterende salg/indtjening.
- Udvælgelse, oprettelse og vedligeholdelse af belysnings- og IBI-produkter og sortiment.
- Understøttelse af teknisk support til salgsorganisation.
- IBI undervisning af installatører.
- Udvalg og koordinering af produkter til tilbudsaviser og nyhedsbreve.

Nov. 2013Aug. 2014

Autoriseret/fagligt ansvarlig

RF-installation

Opgaver:

Som autoriseret/fagligt ansvarlig havde jeg ansvaret for, at alle medarbejdere var instrueret/trænet korrekt i deres arbejdsområder, samt at deres arbejde blev udført fagligt korrekt. Yderligere havde jeg ansvaret for at vedligeholde SKS-systemet og at administrere sagsstyringssystemet.

Resultater:

- Udarbejdelse af SKS-system med godkendelse af LEKON Certificering. Herunder udarbejdelse af procedure til korrekt, effektiv og ensartet kvalitetstests af elektriske installationer.
- Integration af sagsstyringssystem med henblik på at effektivisere virksomhedens ordrestyring/tilbudsgivning.
- Design og opsætning af ny hjemmeside, herunder SEO for markedsføring af virksomheden.

Jan. 2012Nov. 2013

Selvstændig

DA-Elteknik

Jeg startede DA-Elteknik ved siden af mit installatørstudie, for at være på forkant med en eventuel senere beslutning om at starte selvstændigt. Efter endt studie fik jeg en større opgave hos REFA Energi i Sakskøbing, som bestod i montering af en større styring til et nyt frørensningsanlæg.

Jeg lukkede virksomheden da jeg blev tilbudt fast job.

Sep. 2007Sep. 2011

Elektriker

Rolsted Gruppen

Igennem dette job erhvervede mig stor erfaring med blandt andet fejlfinding på boliginstallationer og i industrien, nybyggeri, netværksinstallationer og ABA.

Kompetencer

9
Lysberegning

DIALux EVO

9
DALI

Broadcast + addressable.

8
Intelligent bygningsinstallation

Projektering, installering, programmering

Herunder KNX, LK IHC, Zensehome og ABB [email protected]

9
Microsoft Office

Excel, Word, PowerPoint, OneNote

8
Kvalitetssikring (SKS)

SKS opbygning og vedligehold.

7
Projektstyring/projektledelse

Projektering, rådgivning.

6
Sikkerhed

Alarm, overvågning, adgangskontrol.

8
PIM, SAP, CRM, SRM